Faktaboks

Bente Beedholm
Født
24. april 1939

Bente Beedholm, f. 24.4.1939, dansk arkitekt. Efter uddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole 1958-64 blev hun ansat i arkitektfirmaet Bornebusch, Brüel & Selchau. 1969-72 var hun stadsarkitekt i byen Thika i Kenya og virkede derefter flere gange som arkitekt i Afrika, bl.a. 1977-78 i Nigeria.

Bente Beedholm blev i 1973 lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole, hvor hun især beskæftigede sig med byggeteknik. 1982-85 var hun prorektor og 1986-90 rektor - som den første kvinde - for Arkitektskolen og var med til at forberede dens udflytning til Holmen.

1990-93 var Bente Beedholm direktør for Dansk Arkitektur Center, derefter til 2005 for Danske Arkitekters Landsforbund (fra 2004 for Akademisk Arkitektforening). Hun har tillige haft og besidder stadig en lang række faglige tillidsposter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig