Faktaboks

Arne Jacobsen

Arne Emil Jacobsen

Født
11. februar 1902, København
Død
24. marts 1971, København
Arne Jacobsen
Portræt af Arne Jacobsen.
Arne Jacobsen
Af /Ritzau Scanpix.

Bellevue Teatret, tegnet af Arne Jacobsen.

.

Arne Jacobsen. Tankstationen på Strandvejen nord for København blev opført i 1939 efter tegninger af Jacobsen og blev mindre end 50 år efter opførelsen fredet i 1986 pga. bygningens fremragende arkitektoniske værdi.

.

Arne Jacobsen var en dansk arkitekt og industriel designer; han blev internationalt kendt som en af de førende nordiske fortolkere af den funktionalistiske arkitektur.

Efter afgang fra Kunstakademiet i København 1927 fik Arne Jacobsen sit gennembrud som arkitekt, da han i 1929 sammen med Flemming Lassen tegnede Fremtidens Hus til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum, København. Dette hus blev sammen med en række enfamilieshuse, Bellevue Strandbad (1933), boligbebyggelsen Bellavista (1934) og Bellevue Teatret (1935, alle nord for København) den moderne arkitekturs egentlige introduktion i Danmark. De hvide bygninger, opført i beton, stål og glas var med deres glatte overflader og åbne grundplaner den første større iscenesættelse af en moderne livsstil i Danmark.

Af arbejder fra 1930'erne kan også nævnes Stellings Hus på Gammeltorv i København (1934-1937) og rådhusene i Aarhus (1937-1942, sammen med Erik Møller) og Søllerød (1940-1942, sammen med Flemming Lassen). Ud fra sin konsekvente holdning til proportioner og funktionalismens krav om formålstjenlighed tegnede han oprindeligt Aarhus Rådhus uden tårn; kun pga. massivt pres fra byens borgere fik Aarhus et rådhustårn. Aarhus Rådhus er optaget i Kulturkanon.

Efter 2. Verdenskrig udviklede Arne Jacobsen en mere regional modernisme, der bl.a. var karakteriseret af friere kurver, gult murværk samt tage med hældning. Fra perioden kan rækkehusbebyggelsen Søholm 1. ved Klampenborg (1946-1951) og Munkegårdsskolen i Vangede nord for København (1949-1957, fredet 1996) fremhæves. I anden halvdel af 1950'erne blev hans arkitektur mere minimalistisk; mursten og træ erstattedes ofte af stål, glas, aluminium og poleret natursten, som det ses i hovedværkerne fra perioden: Rødovre Rådhus (1955) og SAS Royal Hotel i København (1956-1961). Til SAS Royal Hotel designede han også interiørerne med møbler, lamper, fittings, tekstiler, service m.m.

I 1960'erne anvendte Arne Jacobsen i stigende grad de geometriske former, rektanglet og cirklen ikke mindst. Han blev også optaget af modulbaserede additionsprincipper, hvor bygninger komponeres af en række identiske enheder, der principielt kan gentages i det uendelige. Danmarks Nationalbank i København (1961-1978) er et eksempel herpå. Hans interesse for åbne systemer, der var inspireret af Mies van der Rohe, ses i Saint Catherine's College i Oxford, England (1960-1964), hvor bygningerne er placeret aksialt omkring en central plads.

Ud over en aktiv virksomhed i Danmark vandt Arne Jacobsen tillige en række konkurrencer i udlandet, hvor han i samarbejde med Otto Weitling opførte bl.a. Nationalbanken i Kuwait (fra 1966), administrationscenter for Hamburgs elværker (fra 1969) og den danske ambassade i London (fra 1969).

Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet i København 1956-1965, og han modtog flere danske og internationale priser, fx Eckersbergs Medalje, C.F. Hansen Medaljen og Prins Eugens Medalje (1936, 1955 og 1962), og var medlem af en række europæiske akademiråd. Efter hans død overtog Hans Dissing, Otto Weitling og Teit Weylandt (f. 1941) tegnestuen, som de viderefører under navnet Dissing+Weitling.

Design

Stolene Ægget og Svanen fra hhv. 1957 og 1958.

.

I samtiden blev Arne Jacobsen særlig berømmet for sine totalløsninger. Ud over selve bygningsprojektet leverede han nemlig også tegninger til møbler, tekstiler, lamper, glas, bestik, ure, badeværelsesarmaturer, dørhåndtag m.m.

De fleste kom i standardproduktion, og mange af dem er i dag danske klassikere. Myren (1952) og Syveren (1955) er kendt over hele verden som "Arne Jacobsen-stole". De produceres stadig af Fritz Hansen A/S, som også laver lænestolene Ægget (1957) og Svanen (1958), der begge blev tegnet til SAS Royal Hotel, Oxford-serien (1963) til Saint Catherine's College i Oxford, en sofaserie (1956) samt forskellige borde.

For Louis Poulsen & Co. tegnede Arne Jacobsen AJ-pendelen (1958), AJ-lampen (1959) samt AJ-Eclipta (1962), for Georg Jensen/Royal Copenhagen et bestik i rustfrit stål (1957) og for Stelton Cylinda Line, et serveringsservice i rustfrit stål (1967). Også Vola-armaturerne fra 1969 er stadig i produktion.

Under 2. Verdenskrig opholdt Arne Jacobsen sig på grund af sin jødiske herkomst i Sverige, hvor han bl.a. tegnede en række boligtekstiler med naturalistiske mønstre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig