• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anna Maria Indrio

Oprindelig forfatter VAMoe Seneste forfatter Redaktionen

Anna Maria Indrio, f. 1943, italiensk-dansk arkitekt; uddannet i Rom 1962-65 og på Kunstakademiet i København 1966-71. Anna Maria Indrio dannede 1979-89 tegnestue med Poul Jensen (f. 1929) og opførte bl.a. Nørrevangskirken i Slagelse (1989) med både regionale og postmoderne referencer.

I 1991 blev hun partner i C.F. Møllers tegnestue, hvor hun bl.a. har forestået udvidelsen af Statens Museum for Kunst (1998) og kontorbyggeri ved Vibenshus Runddel (2000), begge i København og begge holdt i tidens udbredte nyfortolkning af modernismen. Hun har tillige tegnet tilbygningen til Arken, Museum for Moderne Kunst, der stod færdig i 2008.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Andersson Møller: Anna Maria Indrio i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97487