Gavlkvist, tagkvist, som er en forhøjelse af en del, som regel midten, af facaden på et hus. Efter branden i København 1728 opførtes mange gavlkvisthuse, ildebrandshuse, bl.a. på Gråbrødretorv. Har gavlkvisten hele facadens bredde, kaldes huset et falsk gavlhus.