Empor, empore, triforium, galleri, der åbner sig ind til et hovedrum. I en kirke er det rum over sideskibenes og vestpartiets hvælv, der åbner sig til hovedskibet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet empor kommer af tysk (die) Empore, afledn. af empor 'oppe, opad', af oldhty. in bor(e) 'i højden'.

Empor stammer fra romersk og byzantinsk arkitektur og kunne i middelalderen give plads for munke og nonner samt sangkor. Domkirkerne i Ribe, Viborg og Lund har typiske eksempler på empor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig