Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dør

Oprindelige forfattere HJFr, KZah og SKoch Seneste forfatter Redaktionen

dør, bygningsdel, hvis bevægelige element kaldes plade, blad eller fløj.

Dør betegnede oprindelig blot en åbning i væggen. I Schweiz kender man døre til huse fra yngre stenalder. I Danmark er de ældste kendte trædøre fra jernalderen. De bestod af lodrette planker sammenholdt af tværliggende bræddestykker, revler, som kunne fæstnes direkte til plankerne eller nedfældes i disse, idet revlernes tværsnit var svalehaleformede og drevne (gratede) ind i en tilsvarende not i plankerne.

Efterhånden blev de vandrette revler forbundet med en skrå revle. For at opnå stivhed i dørflagen blev senere benyttet smedet jernbeslåning, undertiden med stor dekorativ virkning. Revledøren kunne på forsiden af æstetiske hensyn have rammeværk med fyldninger.

Annonce

I tiden efter ca. år 1500 gik man over til rammekonstruktioner med fyldninger, som stort set blev forladt i 1930'erne ved overgangen til glatte døre, fremstillet af møbelplade eller af en ramme med let udfyldningsmateriale, dækket (afspærret) af krydsfiner eller træfiberplade.

Døre kan også fremstilles af metalprofiler med glas eller andre udfyldningsmaterialer eller som rene glasdøre af hærdet glas. Dørens symbolske betydning har medført, at den altid er blevet ofret megen omhu, ud over at den har afspejlet enhver tids teknik og viden.

 Vilhelm Hammershøis Støvkornenes dans i solstrålerne kom i 2006 på Kulturministeriets kanon for billedkunst.

Vilhelm Hammershøis Støvkornenes dans i solstrålerne kom i 2006 på Kulturministeriets kanon for billedkunst.

Symbolik

Døren hører til religionernes og kunstens grundsymboler. Som en forbindelse mellem rum og mellem ude og inde er den et oplagt symbol for et møde eller en overgang mellem forskellige virkelighedsplaner: himmel og jord, dødsriget og denne verden, Gud og menneske etc.

Når Jesus besejrer døden, hedder det således, at han "smadrer Helvedes porte". Indbegrebet af Paradiset er "Paradisporten", hvortil Jesus giver Peter nøglerne (Matth. 16,19). Jesus kalder sig selv "døren; om nogen går igennem mig, han skal blive frelst" (Joh. 10,9).

Billedsymbolet kendes fra førkristen romersk gravkunst, fx den halvt åbne dør, og videreførtes i den kristne ikonografi.

Også i en ikke specifikt religiøs billedkunst kan dørens symbolske udsagnskraft træde stærkt frem, således i den danske maler Vilhelm Hammershøis interiørbilleder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen, Karen Zahle, Søren Koch: dør i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67766