Curtain wall er en facade, der "hænger" på en bygning uden at være en del af dens bærende konstruktion.
Faktaboks
- Etymologi
-
Den engelske ordforbindelse betyder 'gardin- eller tæppevæg'.
Bygningen kan være opført med en bærende søjle- eller rammekonstruktion, som friholder facaden og derved tillader store facadepartier udført i lette materialer som fx glas. Curtain wall har sin oprindelse i USA, i Chicagoskolens skyskraberarkitektur fra slutningen af 1800-tallet.
I Europa videreudviklede modernismens arkitekter curtain wall-princippet. I Danmark har Arne Jacobsen i bl.a. Rødovre Rådhus (1955) og SAS Royal Hotel i København (1959) vist, hvor elegant curtain wall kan anvendes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.