Byport, port i mur, vold eller andet fæstningsværk omkring en by. Som markering af en adgangsvejs gennemskæring af en bymur eller -vold eller af byers og bydeles ydre grænser findes byporte overalt og fra alle tider i byernes lange historie. Byporten udgjorde en åbning i forsvarsværket, som det var overkommeligt at overvåge, og som forsynet med portlåge kunne lukkes helt til om natten eller under fjenders belejring. Den kunne også fungere som stedet, hvor man kontrollerede, hvem der forlod, og hvem der kom til byen samt for opkrævning af accise og toldafgifter for ind- og udførsel af varer. Byportens betydning understregedes af portåbningens størrelse og de særlige eller store konstruktioner, som måtte til for at overdække porten, der blev stadig større i takt med transportmidlernes udvikling. Byportens facade blev ofte ud over de arkitektoniske elementer dekorativt smykket med skulpturer og inskriptioner. Alt sammen bidrog til et klart signal om, at her passerede man en afgørende tærskel, oprindelig fra land til by.
Blandt eksempler på byporte er Løveporten i Mykene med dens store, reliefsmykkede overligger, Porta Nigra i Trier, Roms mægtige porte og de middelalderlige byporte i Tyskland. I Danmark er de eneste bevarede Vesterport i Faaborg og Mølleporten i Stege. Københavns fire byporte, Amagerport, Østerport, Nørreport og Vesterport, blev nedrevet i 1850'erne i forbindelse med sløjfningen af byens volde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.