Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

buleuterion

Oprindelig forfatter MBend Seneste forfatter Redaktionen

buleuterion, (af gr. bouleuterion sted for bouleuterne 'rådmændene'), rådhuset i den græske bystat (polis). Bygningen var rektangulær eller kvadratisk med siddepladser i flere rækker på de tre sider og talerstol og alter på midten af den fjerde. I de tidlige buleuterier fulgte siddepladserne bygningens ydre form, i hellenistisk tid blev de opbygget i en halvcirkel som i et overdækket teater. Velbevarede eksempler findes i Priene og Milet i Lilleasien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margit Bendtsen: buleuterion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52130