Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forbandt

Oprindelig forfatter AToenn Seneste forfatter Redaktionen

forbandt, det system, hvori mursten opmures for at give muren mest mulig stabilitet.

Murstenene lægges i vandrette lag, skifter, afvekslende med langsiden (løbere) eller kortsiden (bindere eller kopper) udad; forbandtet opstår, når de lodrette fuger i et skifte ikke placeres på linje med fugerne i det underliggende skifte.

Det enkleste forbandt er skorstensforbandt, sammensat af skifter med udelukkende løbere; blok- og krydsforbandt har vekselvis skifter af løbere og kopper, mens de enkelte skifter i munkeforbandt har både løbere og kopper. Murflader siges at være i forbandt, når deres skifter vekselvis griber ind i hinanden.

Se også murværk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Tønnesen: forbandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78002