Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dorisk søjleorden

Oprindelig forfatter MBend Seneste forfatter Redaktionen

Dorisk søjleorden. Karakteristisk er udformningen af søjle, kapitæl (med fremtrædende, firkantet abacus) og entablement (hvis frise har metoper og triglyffer). Et kendt dorisk tempel er Parthenon på Akropolis i Athen.

Dorisk søjleorden. Karakteristisk er udformningen af søjle, kapitæl (med fremtrædende, firkantet abacus) og entablement (hvis frise har metoper og triglyffer). Et kendt dorisk tempel er Parthenon på Akropolis i Athen.

dorisk søjleorden, en af de tre klassiske græske søjleordener. Den doriske søjleorden har sin oprindelse i træarkitekturen fra geometrisk tid; enkelte elementer er overleverede fra mykensk tid.

Omkring 600 f.Kr. omsattes træarkitekturen til sten, og det græske doriske tempel fremtrådte i sin karakteristiske aflange form med en særlig udformning af søjler og entablement.

I løbet af 500- og 400-tallet f.Kr. forfinedes detaljerne og proportionerne, og det doriske tempel nåede sit højdepunkt i det klassiske Athen med Hefaisteion på højen Kolonos Agoraios og Parthenon på Akropolis.

Se også Grækenland i Oldtiden (arkitektur) og søjleorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margit Bendtsen: dorisk søjleorden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66184