Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arkade

Oprindelig forfatter MBend Seneste forfatter Redaktionen

arkade, en række af buer båret af søjler eller piller. Arkader kan fx inddele et kirkerum i hovedskib og sideskibe, eller arkaden kan udgøre den ene side i en buegang, fx under en bygning ud mod en gård, en gade eller plads.

Ved arkader i flere etager ses ofte dorisk søjleorden nederst, derefter jonisk og øverst korinthisk orden.

Af fransk arcade 'bue, gang', af lat. arcus 'bue'.

Som dekorativt element på en lukket mur anvendes blændarkade med buerækken som motiv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margit Bendtsen: arkade i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40124