Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francesco Borromini

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Francesco Borromini. Kuplen i forgrunden på kirken Sant'Ivo alla Sapienza (1642-61) i Rom krones af en lanterne med et spiralsnoet spir; dette gav senere inspiration til den danske arkitekt Lauritz de Thurah, da han tegnede spiret til Vor Frelsers Kirke i København. Kuplen og de to tårne bagved smykker også en af Borrominis kirker, Sant'Agnese in Agone på Piazza Navona (1653-57).

Francesco Borromini. Kuplen i forgrunden på kirken Sant'Ivo alla Sapienza (1642-61) i Rom krones af en lanterne med et spiralsnoet spir; dette gav senere inspiration til den danske arkitekt Lauritz de Thurah, da han tegnede spiret til Vor Frelsers Kirke i København. Kuplen og de to tårne bagved smykker også en af Borrominis kirker, Sant'Agnese in Agone på Piazza Navona (1653-57).

Francesco Borromini, 25.9.1599-3.8.1667, italiensk arkitekt. Francesco Borromini hørte sammen med Giovanni Lorenzo Bernini og Pietro da Cortona til Roms ledende barokarkitekter. Da han i 1614 kom til Rom, blev han assistent for sin onkel Carlo Maderno og for Bernini.

Francesco Borrominis første selvstændige arbejde var den lille kirke San Carlo alle Quattro Fontane (1634), hvis grundplan er bygget over en kombination af en oval og et græsk kors. Også kirken Sant'Ivo alla Sapienza (1642-61), hvis kuppel krones af en lanterne med et spiralsnoet spir, er hans værk.

Borromini baserede sine planer på geometriske enheder i stedet for at benytte moduler, hvilket førte ham til en suveræn beherskelse af konkave og konvekse linjespil, som ses i kirkerne Sant'Agnese in Agone (1653-57) på Piazza Navona og Sant'Andrea delle Fratte (1653-65), men især på den facade han 1665-67 føjede til San Carlo alle Quattro Fontane.

Annonce

Francesco Borrominis originale rumløsninger og levende leg med linjer fik den største betydning for udviklingen af barokarkitekturens formsprog. Hans effekter er rent arkitektoniske, og i modsætning til Bernini er han meget knap i anvendelsen af dekorative detaljer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Francesco Borromini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49897