Faktaboks

Carlo Fontana
Født
1634
Død
1714

Carlo Fontana, 1634-1714, italiensk arkitekt og ingeniør. Et af Carlo Fontanas vigtigste bygningsværker er facaden på kirken San Marcello al Corso i Rom (1682-83), som peger frem mod senbarokken.

Carlo Fontana opførte talrige kapeller og gravmæler til romerske kirker, han fremlagde planer for Peterspladsen og udgav flere arkitekturhistoriske og teoretiske skrifter.

Uden på nogen måde at overgå sin læremester Giovanni Lorenzo Bernini kom Carlo Fontanas akademiske stil til at øve stor indflydelse på arkitekter som Filippo Juvarra, M.D. Pöppelmann og James Gibbs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig