• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gilles Marie Oppenord

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

Gilles Marie Oppenord, Gilles Marie Oppenort, 1672-1742, fransk arkitekt og kobberstikker, elev af J.H. Mansart. Under ophold i Italien 1692-99 studerede Oppenord især barokarkitektur i Rom.

I Paris trådte han i hertug Filip af Orléans' tjeneste og blev régence-stilens hovedrepræsentant.

Størst betydning fik Oppenords kobberstik af arkitektoniske detaljer og ornamenter samt interiørdekorationer i en stil, der med sin lethed banede vej for rokokoen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: Gilles Marie Oppenord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135870