Juan de Herrera, ca. 1530-1597, spansk arkitekt. Juan de Herrera var elev af den kongelige arkitekt Juan Bautista de Toledo og forestod efter hans død i 1567 færdiggørelsen af Filip 2.s enorme renæssancepalads ved Madrid, El Escorial.

Paladsets enkle facader og kuppelhvælvede centralkirke er tegnet (1574-82) og opført af Herrera, hvis stil var inspireret af italiensk højrenæssancearkitekter.

Til Juan de Herreras øvrige arbejder hører slottet i Aranjuez (1571), børsen i Sevilla (1582) samt projektet til en enorm, men aldrig fuldført katedral i Valladolid (1585).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig