Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stupa

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Stupa. Parti fra det vældige stupakompleks i Borobudur på Java; ca. 800 e.Kr.

Stupa. Parti fra det vældige stupakompleks i Borobudur på Java; ca. 800 e.Kr.

stupa, buddhistisk monument til opbevaring af relikvier, ofte med halvkugle-, klokke- eller kegleform. Oprindelig var stupaer gravhøje for Buddhas og hans disciples jordiske rester. Senere kunne stupaen indeholde aflagte munkedragter, tiggerskåle eller hellige skrifter, dvs. objekter med tilknytning til buddhismen. De fulgte i kølvandet på buddhismens udbredelse fra Indien til Sri Lanka, hvor monumentet betegnes dagoba (dagaba), til Sydøstasien, over Centralasien, hvor den tibetanske form kaldes chorten, til Østasien, hvor den i Kina, Korea og Japan blev udformet som et tårn i flere etager, pagode. Se buddhistisk kunst.

Annonce

Ordet stupa kommer af sanskrit stūpa 'tinde, top', egl. 'hårtot'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: stupa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166219