Pulguksa, (koreansk 'Buddhistisk nationaltempel'), tempel i Kyongju, Sydkorea, oprindelig grundlagt ca. 535, det nuværende 751. Templet er bygget op ad et bjerg, og dets haller er forbundet med korridorer og trapper. Det er ødelagt og genopbygget flere gange, senest i 1972, men fundamentet med trapper og to stenpagoder er fra midten af 700-t. Nær templet findes Sokkuram-grotten.