Himlens Tempel og Alter, Tiantan, udgør et stort anlæg i den sydlige del af Beijing. Det omfatter et rundt alter og en lav, rund bygning mod syd samt den store runde tempelbygning mod nord, som ses på billedet. Den ca. 40 m høje bygning blev opført 1420. Tidligere ofrede kejseren her for at få en god høst.

.

Himlens Tempel. Man mødes i en af de mange pavilionner og spiller kort.

.

Himlens Tempel. Der er livligt og folkeligt i parken, hvor der dyrkes motion.

Himlens Tempel og Alter, kinesisk helligdom, i sin nuværende form opført under Mingdynastiet (1368-1644) sydøst for (nu i den sydøstlige del af) Beijing som offerplads, for det årlige frugtbarhedsritual under kejserens ledelse, omgivet af mure.

Det velbevarede tempel består af to cirkelrunde bygninger, Himlens Tempel og bygningen for Himmeltavlen, samt et rundt, fritliggende alter placeret på en nord-syd-gående akse.

Anlægget symboliserer treenigheden Jord, Himmel og Menneske samt årets gang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig