CIAM, forkortelse for Congrès Internationaux d'Architecture Moderne, var en international arkitektsammenslutning med sæde i Zürich, grundlagt 1928 af bl.a. Hendrik Petrus Berlage, Walter Gropius, Le Corbusier og Sigfried Giedion (1888-1968).

CIAM har med et stærkt socialt betonet sigte arbejdet med og udgivet publikationer om bl.a. boligbyggeri, byplanlægning og ulandenes boligproblemer. Særlig kendt er rapporten Die Wohnung für das Existenzminimum (Frankfurt, 1929). På mødet i Athen 1933 var temaet The Functional City, og forløbet blev styret af Le Corbusier.

Opdelingen af emnet i boliger, rekreation, arbejde, transport og monumenter blev skelsættende for byplanlægning i mange år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig