industribyggeri (Den industrielle revolution)

Industribyggeri (Den industrielle revolution), Med den industrielle revolution i England blev formålsbestemte fabriksbygninger udbredt i et hidtil uset antal. Bearbejdningen af tekstiler som bomuld, uld og hør blev gradvis mekaniseret, og drivkraften ændredes, dels ved forbedringer af vandhjulene, dels ved indførelsen af dampmaskiner. Dampmaskinen betød bl.a., at fabrikkerne ikke længere var bundet til vandløb for at få drivkraft.

Den typiske engelske fabrik omkring 1800 var et fritliggende etagehus. Gulvarealerne var store og sammenhængende med et minimum af skillevægge og andre forhindringer, der kunne begrænse mulighederne for opsyn og maskinopstilling. Etageadskillelserne havde relativt stor bæreevne, og vinduerne var store i forhold til husdybden. Støbejernsvinduer indførtes i England ca. 1780 ligesom anvendelsen af støbejernssøjler i stedet for træstolper. I 1790'erne suppleredes det traditionelle træbjælkelag med etageadskillelser af flade teglhvælv mellem jernbeslåede trædragere båret af støbejernssøjler. Kort tid efter indførtes støbejernsdragere i I-profil i stedet for trædragere.

I jern- og metalindustrien blev haller anvendt til støberier og montering af store maskiner som dampmaskiner og lokomotiver. Transporten af de tunge emner kunne ske med svingkraner, med blokvogne på skinnebaner og fra 1820'erne med løbekraner anbragt under taget og båret af murede piller. Også maskinhuse og senere kraftværker blev almindeligvis udformet som haller.

I 1820'erne udvikledes den såkaldte fladebygning i den engelske tekstilindustri. Bygningen var i ét plan og havde spinkle mure med få eller ingen vinduer. Taget blev båret af søjler, og lyset faldt ind gennem nordvendte vinduer i en savtakformet tagprofil. Bygningstypen var velegnet til tunge og stærkt vibrerende maskiner som mekaniske væve, der anbragt øverst i en etagebygning ville kræve meget kraftige konstruktioner.

Endelig videreudvikledes de såkaldte procesbygninger, hvor procesanlæg er bygget ind i store murkonstruktioner med få eller ingen vinduer, som det ses ved fx gas-, tegl- og cementværker samt i sukker- og cellulosefabrikker.