Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nygotik

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

nygotik, neogotik, inden for arkitektur og kunsthåndværk en stilart, der byggede på gotikkens formsprog, udviklet i slutningen af 1700-tallet og under romantikken og langt op i 1800-tallet en af de dominerende stilarter i Nordeuropa og USA, navnlig i kirke- og rådhusbyggeri. Nygotikken slog tidligst igennem i England (se Gothic Revival).

Tyskere og franskmænd betragtede hver især gotikken som deres nationale stilart. Man lagde stor energi i restaurering og færdigbyggelse af monumenter, således Viollet-le-Ducs restaurering af Notre-Dame i Paris og slottet Pierrefonds og den storslåede fuldendelse af domkirken i Köln 1841-80. Men allerede fra 1800-tallets begyndelse havde den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel dyrket gotikken.

I Danmark søgte man som i de andre lande til det hjemlige formsprog: røde tegl, kamtakker og spidsbuede vinduer, som det ses bl.a. i herregårdsbygninger af G.F. Hetsch (Steensgård fra 1837 og Basnæs fra 1840'erne).

Annonce

De fineste nygotiske bygninger skyldes Gottlieb Bindesbøll med Hobro Kirke (1852) og J.D. Herholdt med Universitetsbiblioteket (1857-61). I København og i tidligere tyndt bebyggede egne af landet opførtes i sidste halvdel af 1800-t. talrige nygotiske kirker.

En sen, men pragtfuld kulmination på dansk nygotik er P.V. Jensen-Klints Grundtvigskirke i København (1921-40). Se også historicisme.

Grundtvigskirken er opført på Bispebjerg Bakke, hvor kirkens arkitekt P.V. Jensen-Klint i årene 1924-26 også opførte størstedelen af den omgivende bebyggelse, På Bjerget, sammen med Vilhelm Vittrup, Charles J. Schou og Georg Gøssel. Kirken og kvarterets huse danner en harmonisk helhed med trappegavlene som gennemgående motiv.

Grundtvigskirken er opført på Bispebjerg Bakke, hvor kirkens arkitekt P.V. Jensen-Klint i årene 1924-26 også opførte størstedelen af den omgivende bebyggelse, På Bjerget, sammen med Vilhelm Vittrup, Charles J. Schou og Georg Gøssel. Kirken og kvarterets huse danner en harmonisk helhed med trappegavlene som gennemgående motiv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: nygotik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133587