Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konstruktivisme

Oprindelig forfatter A-LSo Seneste forfatter Redaktionen

konstruktivisme, inden for arkitektur oftest den modernistiske arkitektur i Sovjetunionen i 1920'erne, der var inspireret af moderne teknik og karakteriseredes ved en fremhævelse af konstruktive elementer og en betoning af den anvendte konstruktion, fx Vladimir Tatlins tårn, der var tænkt som vartegn for den Tredje Internationale i 1920.

Blandt de konstruktivistiske arkitekter var Moisej Ginzburg (1892-1946), Konstantin Melnikov og brødrene Leonid (1880-1933), Viktor (1882-1950) og Aleksandr (1883-1959) Vesnin, hvis forslag til Arbejdets Palads (1923) og Leningradskaja Pravda (1924, begge i Moskva) betegnes som to af konstruktivismens pionerværker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Louise Sommer: konstruktivisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109482