Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

funktionalisme

Oprindelige forfattere HMarc og MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Bauhausskolens bygning i Dessau, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Walter Gropius.

Bauhausskolens bygning i Dessau, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Walter Gropius.

funktionalisme, inden for bygningskunsten en betegnelse, der ofte anvendes om modernismens arkitektur (se modernisme (arkitektur), men egentlig er en forgrening af denne med udspring i kredsen omkring den tyske retning Neues Bauen, hvis mest kendte skikkelse er arkitekten Walter Gropius.

Her fandt man, at arkitektur som kunstnerisk, æstetisk fænomen havde mistet sin berettigelse og nu i højere grad var et teknisk-videnskabeligt og organisatorisk anliggende.

En yderligtgående repræsentant for funktionalismen er Hannes Meyer, der underviste på Bauhausskolen. I manifestet Bauen (1928) udfoldede Meyer en række teser, hvor alt er sat på formler, fx "alt i verden er produkt af formlen: funktion gange økonomi; at bygge er en biologisk proces, ikke en æstetisk; at bygge er kun organisation: social, teknisk, økonomisk, psykisk organisation". Socialt engagement og sympatier med socialismen prægede funktionalismen.

Annonce

Dens resultater ses især i boligbyggeriet, og rationelle produktionsmetoder, effektiv arealanvendelse, bedre sanitære forhold, god solorientering, altaner og veldisponerede friarealer blev svar på tidens påtrængende boligbehov, realiseret i fx 1930'ernes stokbebyggelser.

Arne Jacobsen. Fremtidens hus.

Arne Jacobsen. Fremtidens hus.

Blandt danske arkitekter havde kun Edvard Heiberg direkte tilknytning til Neues Bauen, men mange, bl.a. Arne Jacobsen, var påvirket af strømningen, og Steen Eiler Rasmussen anmeldte med begejstring nogle af Hannes Meyers arbejder; også Stockholmsudstillingen 1930, der gav anledning til betegnelsen funkis, gjorde indtryk.

Funktionalismens tilhængere var dog også underlagt nødvendigheden af arkitektfagets grundlæggende kunstneriske og æstetiske kreativitet for at få form på "formlerne". Blandt smukke og værdifulde boligbebyggelser i Danmark er Blidah Park i Hellerup fra 1930'erne og Bispeparken i København fra 1940'erne, begge med bl.a. Edvard Heiberg og Ivar Bentsen som arkitekter.

Funktionalismens historikere har udmøntet betegnelsen præfunktionalisme om ældre byggeri, især inden for 1800-t.s ingeniørkunst og den anonyme, folkelige byggeskik. Det hævdes, at bevidsthed om æstetisk kvalitet i disse bygninger ikke udgør et eget aspekt, men derimod at den arkitektonisk tilfredsstillende form er opstået af en ukunstlet bearbejdning af arkitekturens to andre aspekter, funktion og konstruktion.

Funktionalismen bør holdes adskilt fra arkitekturstrømninger, der i udpræget æstetisk hensigt anvender funktionel og konstruktiv metaforik som fx Le Corbusiers udsagn "Boligen er en bomaskine".

Kunsthåndværk og design

Tidens krav om større enkelhed og socialt engagement prægede den tidlige funktionalismes kunsthåndværk og kunstindustri, der med nye øjne udnyttede industriens produktionsapparat; "maskinæstetik" fik en positiv klang, og streamlining udviskede på nogle felter barrieren mellem kunstindustri og industridesign.

De normgivende formgivere i Danmark, bl.a. Magnus Stephensen og Viggo Sten Møller, viede nu også arbejderhjemmet opmærksomhed. "Form følger funktion" og "vackrare vardagsvaror" blev 1920'ernes og 1930'ernes slagord.

Nye materialer gav ny frihed, og Le Corbusiers, Mies van der Rohes og Bauhausskolens stålmøbler fik efterkommere overalt, også i billigere træudgaver. Stålbestik, husholdningsredskaber og armaturer, alt havde formgivernes interesse.

Den stringens i former, som allerede prægede 1920'ernes klassicisme og var en væsentlig forudsætning for funktionalismen, blev nu kombineret med materialets udtryk og et fornyet farvesprog.

Den internationale funktionalisme var fra begyndelsen elitær, men dens indflydelse på arkitekter og designere som de danske Arne Jacobsen og Poul Kjærholm var omfattende og længevarende. Først i 1970'erne begyndte indflydelsen for alvor at ebbe ud, og en reaktion at sætte ind.

I dag bruges betegnelsen funktionalisme om hele periodens kunstneriske formgivning, selvom der som en bred strøm løb en reaktion mod den historieløse, strenge funktionalisme; i overvejende grad nationalt betinget fortsattes en anden bevægelse, hvor det dekorative bibeholdtes og endog fik tilført nyt liv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Marcussen, Mirjam Gelfer-Jørgensen: funktionalisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80774