Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

empire

Oprindelige forfattere ALThy og MG-J Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7708/=ud_a_100276.mp3?revision=3

Empire. Madeleinekirken i Paris blev påbegyndt i 1806 efter tegninger af Pierre Vignon som et ærestempel for Napoleons store armé. Med det mægtige gavlfelt og de 52 korinthiske søjler, der er 20 m høje, fremtræder bygningen som et antikt tempel. Allerede i 1814 besluttede Ludvig 18., at den skulle være en kirke, og som sådan blev den indviet i 1842. Skulpturerne i gavlfeltet fremstiller dommedag. Fotografi fra 1890.

Empire. Madeleinekirken i Paris blev påbegyndt i 1806 efter tegninger af Pierre Vignon som et ærestempel for Napoleons store armé. Med det mægtige gavlfelt og de 52 korinthiske søjler, der er 20 m høje, fremtræder bygningen som et antikt tempel. Allerede i 1814 besluttede Ludvig 18., at den skulle være en kirke, og som sådan blev den indviet i 1842. Skulpturerne i gavlfeltet fremstiller dommedag. Fotografi fra 1890.

empire, en særlig udformning af nyklassicismen, der opstod i Frankrig efter revolutionstiden og fik sin blomstring under Napoleons kejserdømme 1804-14.

Som arkitekturstil udfoldede empiren sig især i Frankrig. Stilen var stærkt præget af særlig den romerske kejsertids arkitektur og i mindre grad af oldtidsfundene i Grækenland og Egypten samt af ingeniørkunsten.

De førende arkitekter var Charles Percier og P.F.L. Fontaine med bl.a. triumfbuen ved Louvre (1806-08) og Pierre Vignon med Madeleinekirken (1806-37) i Paris. I det øvrige Europa anvendes empire mere vagt om den nøgterne og prunkløse senklassicisme i begyndelsen af 1800-t., i Danmark fx om C.F. Hansens og G.F. Hetschs værker.

Annonce

Ordet empire kommer af fransk, opr. style empire 'kejserdømmets stil', af latin imperium 'herredømme'.

Empirens kunsthåndværk præges af en forenkling i virkemidlerne og en nedtoning af det skulpturelle islæt, der prægede 1700-t. På interiørkunstens område blev Percier og Fontaine Napoleons foretrukne arkitekter, hvis formsprog blev udbredt til det meste af Centraleuropa.

Kejsertidens Rom blev nu et opportunt forbillede for denne gren af nyklassicismen, hvor en rig, men todimensional ornamentik underordnes en stadig mere forenklet form. I stedet for intarsia foretrækkes på de ofte forgyldte møbler udskårne eller pålagte ornamenter.

Bronzebeslag ses fremdeles, men nu med det udekorerede træ som baggrund. I England og Nordeuropa udviklede der sig ved siden af den franskorienterede empire en såkaldt borgerlig empire — i Tyskland kaldet Biedermeier, i Sverige Karl Johan-stil — der nåede til en sådan grad af forenkling, at man har talt om en protofunktionalisme.

Empire. To danske eksempler på empirens enkle, svungne stil. Den mørke stol i mahogni med indlægninger af citrontræ og ibenholt er udført af en anonym snedker i begyndelsen af 1800-t. Den hvidmalede stol af bøg med guldstafferinger og rødt silkebetræk er tegnet ca. 1826 af G.F. Hetsch til Christiansborg Slot. Begge stole findes på Kunstindustrimuseet.

Empire. To danske eksempler på empirens enkle, svungne stil. Den mørke stol i mahogni med indlægninger af citrontræ og ibenholt er udført af en anonym snedker i begyndelsen af 1800-t. Den hvidmalede stol af bøg med guldstafferinger og rødt silkebetræk er tegnet ca. 1826 af G.F. Hetsch til Christiansborg Slot. Begge stole findes på Kunstindustrimuseet.

Især blandt borgerskabets møbler finder man den rene form, sparsomt dekoreret med klassicerende borter og figurmotiver indlagt i lyst træ; mahogni med citrontræ var stærkt udbredt. Også inden for sølv, porcelæn og glas finder man det helt enkle og udekorerede, mens der på keramik og tekstiler optræder naturtro gengivelser af landskaber, blomster og planter tillige med det klassiske repertoire.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen, Mirjam Gelfer-Jørgensen: empire i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70425