Faktaboks

Ivar Tengbom
Født
1878
Død
1968
Ivar Tengbom
Af /Falbygdens museum.
Licens: CCO 1.0
Stockholms konserthus
Koncerthuset i Stockholm regnes for et af Ivar Tengboms hovedværker.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Ivar Tengbom var en svensk arkitekt og professor ved Konsthögskolan i Stockholm 1916-1920. Han havde afgørende indflydelse på mellemkrigstidens svenske arkitektur, og en række udenlandske æresbevisninger vidner om international anerkendelse.

1900-1906 rejste han i det meste af Europa, men især ophold i Danmark og bekendtskabet med Martin Nyrop og Hack Kampmann fik betydning.

Ivar Tengboms værk spænder vidt; fra den fortællende nationalromantiske stil over en forfinet og stram nyklassicisme til en raffineret funktionalisme.

Blandt hovedværkerne er Högalid kirke (1911-1923), Koncerthuset (1923-1926), hovedkontoret for det svenske tændstikkompagni, kaldet Tändstickpalatset (1926-1928), og boligblokken Citypalatset (1930-1932), alle i Stockholm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig