Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helgo Zettervall

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Helgo Zettervall, 1831-1907, svensk arkitekt og forfatter. Helgo Zettervalls restaureringer af de middelalderlige domkirker i Lund (1868-80), Uppsala (1885-93) og Skara (1886-94) har knyttet hans navn til bølgen af tilbageførende kirkerestaureringer i slutningen af 1800-tallet.

Hans arbejde inden for profanbyggeriet var dog lige så omfattende, såvel med restaureringer, fx af Malmø Rådhus (1865-69) og Egeskov Slot på Fyn (1883-84), som med nyopførelser.

Helgo Zettervalls egne værker spændte fra gotik og nordisk renæssance til florentinsk renæssance, fx Norra Latin, Stockholm (1876-80), og nyklassicisme, fx Lunds universitets hovedbygning (1882).

Annonce

Læs mere om svensk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Helgo Zettervall i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184052