Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Bryggman

Oprindelig forfatter ThKap Seneste forfatter Redaktionen

Erik Bryggman, 1891-1955, finsk arkitekt. Erik Bryggman havde egen tegnestue i Turku/Åbo fra 1923. I samarbejde med Alvar Aalto opførte han i 1929 en udstillingspavillon til Turkus 700 års jubilæum.

Erik Bryggmann har til dels stået i Aaltos skygge, men han er en fin repræsentant for den finske funktionalisme med brug af klare former og lys, som det ses i hans Genopstandelseskapel i Turku (1941), hvor en stringent funktionalisme er forsynet med klare symbolistiske træk.

Andre hovedværker er Turkus universitets bogtårn (1935) og Vierumäki Sportsinstitut i Heinola (1937).

Annonce

Læs mere om finsk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Kappel: Erik Bryggman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51674