Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heinrich Tessenow

Oprindelig forfatter A-LSo Seneste forfatter Redaktionen

Dresden. Hellerau. Heinrich Tessenows Festspielhaus ligger i Helleraus nordvestlige hjørne. Bygningen er karakteristisk ved sin afdæmpede og samtidig patetiske neoklassicisme, der vækker erindringer om en græsk tempelfront.

Dresden. Hellerau. Heinrich Tessenows Festspielhaus ligger i Helleraus nordvestlige hjørne. Bygningen er karakteristisk ved sin afdæmpede og samtidig patetiske neoklassicisme, der vækker erindringer om en græsk tempelfront.

Heinrich Tessenow, 1876-1950, tysk arkitekt; professor ved Teknisk Højskole i Berlin 1926-41 og fra 1946.

Heinrich Tessenow var et førende medlem af den tyske Arts and Crafts-bevægelse om end med dybe rødder i 1800-tallets klassicisme.

Fra 1907 fik Tessenow stor betydning for Deutscher Werkbunds arbejde for forbedring af arkitektur og industriel design.

Annonce

Af bygningsværker kan nævnes Festspielhaus (Jaques-Dalcroze Instituttet), Hellerau (1910-11) og Heinrich-Schütz-skolen, Kassel (1927-30).

Heinrich Tessenow var tillige forfatter af værker om by- og boligbyggeri, fx Hausbau und dergleichen (1916).

Læs mere om tysk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Louise Sommer: Heinrich Tessenow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171178