Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bruno Taut

Oprindelig forfatter A-LSo Seneste forfatter Redaktionen

Bruno Taut, 1880-1938, tysk arkitekt; 1930-32 professor ved Teknisk Højskole i Berlin.

Bruno Taut indtog en indflydelsesrig position i tysk arkitektur fra 1909, da han etablerede tegnestue i Berlin (fra 1914 med broderen Max Taut, 1884-1967), til 1932, da han forlod Tyskland og boede i Rusland, Japan og Tyrkiet.

Bruno Taut var en central skikkelse inden for den ekspressionistiske arkitektur og bidrog bl.a. med utopiske skrifter, fx Die Stadtkrone (1919) og Alpine Architektur (1920). Han var aktiv i Deutscher Werkbund og organiserede arbejdsgrupper, bl.a. Arbeitsrat der Kunst og Der Ring.

Annonce

Blandt Bruno Tauts hovedværker er udstillingsbygningen Glaspavillonen, Köln (1914) og Hufeisen-Siedlung, Britz-Berlin (1925-30).

Læs mere om tysk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Louise Sommer: Bruno Taut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170118