Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giuseppe Terragni

Oprindelig forfatter A-LSo Seneste forfatter Redaktionen

Guiseppe Terragni opførte 1932-36 fascisternes hovedkvarter i Como, Casa del Fascio. Til forskel fra nazisterne i Tyskland anvendte de italienske fascister det modernistiske formsprog i flere af deres repræsentative bygninger. Kvadratets enkle geometri og spillet mellem åbne og lukkede voluminer ligger til grund for udformningen af dette hovedværk af en af rationalismens betydeligste arkitekter i Italien. Bygningen er senere blevet anvendt som Casa del Popolo 'Folkets Hus' og rummer i dag en politistation.

Giuseppe Terragni, 1904-1943, italiensk arkitekt. Giuseppe Terragni var en af de mest betydningsfulde arkitekter inden for den italienske rationalisme.

I 1926 var han medstifter af Gruppo 7, der med en række manifester indvarslede en ny æra i arkitekturen. Hans Casa del Fascio, fascisternes hovedkvarter i Como(1932-36), regnes for et af den italienske modernismes hovedværker.

Terragni har også opført Sant' Elia-børnehave (1936-37) samt Giuliani-Frigerio-boligbebyggelsen (1939-40), begge i Como.

Annonce

Læs mere om italiensk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Louise Sommer: Giuseppe Terragni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171059