Faktaboks

Willem Marinus Dudok
Født
1884
Død
1974

Willem Marinus Dudok, 1884-1974, hollandsk ingeniør og arkitekt. I 1915 etablerede Willem Marinus Dudok egen tegnestue i Hilversum, hvor han samtidig var ansat ved kommunen, fra 1927 som stadsarkitekt.

Dudoks indsats inden for både byplanlægning og byggeri har i udstrakt grad præget Hilversum i form af fx haveby-bebyggelser, adskillige skoler, bl.a. Vondel-skolen (1928), og ikke mindst Dudoks hovedværk, rådhuset (1930).

Willem Marinus Dudoks bygninger står som en personlig fortolkning af elementer fra både Amsterdamskolen og De Stijl.

Læs mere om hollandsk arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig