Skidmore, Owings & Merrill, SOM, amerikansk arkitektfirma, grundlagt 1936 af Louis Skidmore (1897-1962) og Nathaniel A. Owings (1903-84), fra 1936 i selskab med John O. Merrill (1903-75).

Firmaet har i den internationale stil opført en række af efterkrigstidens helt store kontor- og forretningsbyggerier rundt omkring i verden, bl.a. skyskraberen Lever House i New York (1952), hvis glasdækkede facader blev epokeskabende, John Hancock Center i Chicago (1969), Sears Tower (Willis Tower) i Chicago (1974, fra 1973-98 verdens højeste bygning), Georgia-Pacific Tower i Atlanta (1982), Jin Mao Tower i Shanghai (1998) og Burj Khalifa i Dubai (2009), der med sine 828 m er verdens højeste bygning.

Læs mere om arkitektur i USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig