Faktaboks

Walter Gropius
Født
18. maj 1883
Død
5. juli 1969

Walter Gropius portrætteret på en udstillingsplakat fra 1953. Sentensen ein weg zur einheit künstlerischer gestaltung ('en vej til enhed inden for kunstnerisk formgivning') fortæller om Gropius' arbejde med at forene de forskellige kunstarter på Bauhausskolen, som han var leder af 1919-28.

.

Bauhaus. Bauhaus-skolens bygning i Dessau, set fra sydvest mod værkstedsfløjen. Skolen, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Walter Gropius, er et af hovedværkerne inden for den tidlige funktionalisme.

.

Walter Gropius og Adolf Meyer stillede med dette projekt til en arkitektkonkurrence i 1922 om opførelsen af bladhuset Chicago Tribunes bygning i Chicago. Forslaget til den mægtige curtain wall-konstruktion i jernbeton blev dog ikke realiseret, idet konkurrencen blev vundet af New York-arkitekterne Hood & Howells.

.

Walter Gropius. Bauhaus-skolens bygning i Dessau, set fra sydvest mod værkstedsfløjen. Skolen, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Gropius, er et af hovedværkerne inden for den tidlige funktionalisme.

.

Walter Gropius var en tysk-amerikansk arkitekt. Walter Gropius, der havde stor betydning for udviklingen af funktionalismen, er en af de mest fremtrædende europæiske arkitekter i 1900-tallet.

Han blev uddannet ved de tekniske universiteter i München og Berlin. 1907-1910 var han ansat hos Peter Behrens, hvor han arbejdede sammen med bl.a. Mies van der Rohe og Le Corbusier.

I 1910 nedsatte Gropius sig som arkitekt og designer. Året efter begyndte han sammen med Adolf Meyer opførelsen af det banebrydende fabriksbyggeri Faguswerk i Alfeld ved Hildesheim, og samtidig skrev han om behovet for, at fabrikker og massefremstillede varer fik en tidssvarende kunstnerisk bearbejdning.

Herved adskilte han sig ikke fra de idéer, som Hermann Muthesius, Peter Behrens og Hans Poelzig havde fremsat. Nyt var det derimod, da Gropius i 1913 fremholdt nordamerikanske fabrikker og kornsiloer som forbilleder for den moderne arkitektur. Den nye enkle maskinstil ses også i et andet hovedværk af Gropius og Meyer, kontorbygningen til Deutscher Werkbund-udstillingen i Köln i 1914.

Gropius blev i 1915 udnævnt til Henry van de Veldes efterfølger som direktør for kunsthåndværkerskolen i Weimar, der i 1919 blev slået sammen med byens kunstakademi under navnet Bauhaus.

Gropius, der var direktør for Bauhaus indtil 1928, udgav i denne periode flere bøger, og han tegnede skolens nye bygninger i Dessau i 1926. Skolen er bygget af jernbeton og minder med sine enkle former om de siloer og fabrikker, han tidligere havde skrevet om; i værkstedsbygningen indsatte han en curtain wall over tre etager.

Ud over fabrikker arbejdede Gropius med en rationel udformning af boligen, delvis realiseret i Dammerstock-bebyggelsen i Karlsruhe (1927-1928) og i Siemensstadt i Berlin (1929-1930); begge steder fungerede han som koordinator for en større gruppe arkitekter, og han tegnede selv enkelte af blokkene.

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 flyttede Gropius til England, hvor han indgik partnerskab med arkitekten E. Maxwell Fry. Sammen tegnede de bl.a. Impington Village College (1936), der rummede både en skole og et lokalcenter. I 1937 blev Gropius professor ved Harvard University i USA.

Her samarbejdede han med Marcel Breuer indtil 1941 og fra 1945 med en gruppe yngre arkitekter under navnet The Architects' Collaborative (TAC), som bl.a. opførte the Graduate Center Harvard University (1949-1950).

Blandt Walter Gropius' sidste arbejder er en boligblok i Hansaviertel i Berlin (1957), USA's ambassade i Athen (1961) og Bauhausarkivet i Berlin, der blev bygget i 1976-1979 efter design af Alexander Cvijanovic tilpasset Gropius' tegninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig