Faktaboks

Georg Adolf Demmler
Født
22. december 1804
Død
2. februar 1886

Georg Adolf Demmler, 22.12.1804-02.02.1886, tysk arkitekt og politiker. Georg Adolf Demmler blev uddannet på Bau-und Kunstakademie i Berlin, som elev af Karl Friedrich Schinkel. I 1837 blev han ansat som hofbygmester i Mecklenburg-Schwerin som hofbygmester.

Efter Schwerin i 1837 var blevet residensby bistod han med opførelse af flere offentlige bygninger. Hans navn er først og fremmest knyttet til ombygningen af residensslottet, Schweriner Schloss fra 1845 til 1857.

Sideløbende med arkitektgerningen var han stærkt politisk engageret og beskæftigede han sig bl.a. med bygningsarbejdernes vilkår. Set med datidens øjne var dette uforeneligt med en høj statsembedsmands virke, hvorfor han blev afskediget i 1851 uden at kunne fuldende sit livsværk.

De følgende år rejste Georg Adolf Demmler i en række europæiske lande, men vendte tilbage til Tyskland i 1857 for at påbegynde en politiske løbebane. I 1876 og 1877 blev han indvalgt i Rigsdagen i Berlin for Socialdemokratische Arbeiterpartei. Demmler døde i 1886 i Schwerin og blev bisat i et monumentalt gravkapel, tegnet af ham selv.

Læs mere om tysk arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig