Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aldo Rossi

Oprindelig forfatter A-LSo Seneste forfatter Redaktionen

Aldo Rossi, 1931-1997, italiensk arkitekt; uddannet ved Polyteknisk Højskole i Milano 1956-59. Aldo Rossi var en af de førende repræsentanter for nyrationalismen.

Han fik ikke virkeliggjort mange projekter, men som teoretiker og forelæser fik han stor indflydelse. I 1966 udgav han bogen Byens Arkitektur, hvori han taler for det historiske byrum som en organisme, hvor forskellige epoker afsætter spor.

Aldo Rossis egne bygninger er baseret på rensede, geometriske grundformer.

Annonce

Blandt hovedværker kan nævnes: Gallaratese-beboelsen (1970-73, Milano), udvidelsen af San Cataldo-kirkegården (tegnet 1971-76, opført 1980-85, Modena) og Kochstraße-bebyggelsen (1987, Berlin).

Læs mere om italiensk arkitektur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Louise Sommer: Aldo Rossi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152765