Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otis Redding

Oprindelig forfatter TSjoe Seneste forfatter Redaktionen

Otis Redding, 9.9.1941-10.12.1967, amerikansk soulsanger. Otis Redding begyndte som Little Richard-epigon uden større succes, men blev fra 1963 en populær skikkelse i den sorte underholdningsindustri med sine sange, fx Mr. Pitiful (1965) og I've Been Loving You Too Long (1966), som var båret af stor emotionel udtrykskraft og stemmens ofte blæseragtige frasering.

Kort før sin død ved et flystyrt fik han et gennembrud over for et hvidt publikum uden at ændre sin sangstil. Succeser som fx I Can't Turn You Loose (1965), Respect (1966) og Dock Of The Bay (udsendt posthumt 1968) har medvirket til, at Otis Redding og hans sange er blevet klassikere i soulgenren og har inspireret en række kunstnere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorbjørn Sjøgren: Otis Redding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149285