Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Lee Hooker

Oprindelig forfatter POluf Seneste forfatter Redaktionen

John Lee Hooker. Den 79 år gamle musiker under en optræden i 1997.

John Lee Hooker. Den 79 år gamle musiker under en optræden i 1997.

John Lee Hooker, 22.8.1917-21.6.2001, amerikansk bluessanger, komponist og guitarist; en af de mest populære blueskunstnere. John Lee Hookers gennembrud var Boogie Chillun (1948) efterfulgt af millionsælgeren I'm in the Mood (1951).

Hookers særkende var det rytmefaste guitarspil og den personlige, indtrængende vokal. Fra 1955 indspillede Hooker en række legendariske numre for pladeselskabet Vee Jay, optaget med en karakteristisk primitiv sound, bl.a. Dimples (1956) og Boom Boom (1962).

John Lee Hookers numre blev flittigt indspillet af 1960'ernes britiske rockbands, og i USA har yngre musikere indspillet sammen med ham; således boogiegruppen Canned Heat på lp'en Hooker'n'Heat (1971), og senere har bl.a. Carlos Santana og Bonnie Raitt medvirket på The Healer (1989).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Olufsen: John Lee Hooker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92968