• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Denver

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

John Denver ved en koncert i Moskva i 1985. I 2007 blev hans sang Rocky Mountain High, udsendt 1973, gjort til staten Colorados anden officielle sang. I 1970'erne var sangen ellers en overgang kontroversiel, idet den blev mistænkt for at lovprise narkotika.

John Denver ved en koncert i Moskva i 1985. I 2007 blev hans sang Rocky Mountain High, udsendt 1973, gjort til staten Colorados anden officielle sang. I 1970'erne var sangen ellers en overgang kontroversiel, idet den blev mistænkt for at lovprise narkotika.

John Denver, Henry John Deutschendorf, 31.12.1943-12.10.1997, amerikansk sanger, sangskriver og guitarist. John Denvers gennembrud var sangen Leaving on a Jet Plane, som folk-trioen Peter, Paul and Mary indspillede i 1969

Samme år udgav han selv sin første lp, Rhymes and Reasons, og i 1971 singlepladen Take Me Home, Country Roads, der blev Denvers første millionsælger i countrypop-genren. I de efterfølgende år fulgte bl.a. Rocky Mountain High (1972), Annie's Song (1974) og Perhaps Love (1982) (en duet med Plácido Domingo). Denver var desuden aktiv i humanitært hjælpearbejde samt som filmskuespiller.

John Denver omkom ved et flystyrt nær kysten, da hans spinkle nyindkøbte Long-EZ-fly fik brændstofproblemer. Hans lig blev kort efter bjerget af kystvagten. Han blev kremeret sammen med den Gibson-guitar fra 1910, som havde været med til at skabe hans berømmelse. Guvernøren i Denvers hjemstat Colorado beordrede, at man flagede på halv, da man hørte om hans tragiske død.

Rocky Mountain High blev i 2007 gjort til en af Colorados to officielle statssange.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: John Denver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63245