• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Astrid Lindgren

Oprindelig forfatter MayS Seneste forfatter Redaktionen

Astrid Lindgren i sit arbejdsværelse maj 1994. Vimmerbys Selma Lagerlöf blev hun drillende kaldt allerede i skoletiden. I Vimmerby er siden anlagt eventyrparken Astrid Lindgrens värld.

Astrid Lindgren i sit arbejdsværelse maj 1994. Vimmerbys Selma Lagerlöf blev hun drillende kaldt allerede i skoletiden. I Vimmerby er siden anlagt eventyrparken Astrid Lindgrens värld.

Astrid Lindgren, 14.11.1907-28.1.2002, svensk forfatter, 1900-t.s store fornyer af børnelitteraturen. Astrid Lindgren voksede op på gården Näs nær Vimmerby i Småland. Efter realeksamen uddannede hun sig til kontorassistent i Stockholm.

I 1944 debuterede hun med pigebogen Britt-Mari lättar sitt hjärta (da. 1947), der vandt andenpris i en børnebogskonkurrence. Året efter udkom Pippi Långstrump (da. 1946), der havde vundet en konkurrence, efter at den først var blevet afvist af Bonniers forlag.

Historien om den stærke og vilde Pippi, der blæser på alle autoriteter og konventioner, udfordrede synet på, hvad børn skulle læse. Succesen hos generationer af børnelæsere beror på dens humoristiske påfund, dens appel til barnets almagtsfantasier og den særlige blanding af fantastik og virkelighed, der er blevet Astrid Lindgrens kendemærke.

Annonce

Udvalgte børnebøger
1944Britt-Mari lättar sitt hjärta, da. Britt-Mari finder sig selv, 1947
1945Pippi Långstrump, da. Pippi Langstrømpe, 1946
1946Pippi Långstrump går ombord, da. Pippi Langstrømpe gaar om bord, 1947
1946Mästerdetektiven Blomkvist, da. Mesterdetektiven Blomkvist, 1949
1947Alla vi barn i Bullerbyn, da. Alle vi børn i Bulderby, 1949
1948Pippi Långstrump i Söderhavet, da. Pippi Langstrømpe i Sydhavet, 1948
1949Mera om oss barn i Bullerbyn, da. Mere om os børn i Bulderby, 1958
1949Nils Karlsson-Pyssling: sagor, da. Niels Karlsson-Pusling og andre eventyr, 1953
1950Kajsa Kavat och andra barn, da. Kitte Kry og andre børn, 1954
1950Kati i Amerika, da. 1953
1951Mästerdetektiven Blomkvist lever farligt, da. Kalle Blomkvist lever farligt, 1956
1952Kati på Kaptensgatan, da. Kati i Italien, 1958
1952Bara roligt i Bullerbyn, da. Vi har det dejligt i Bulderby, 1958
1953Kati i Paris, da. 1958
1953Kalle Blomkvist och Rasmus, da. Kalle Blomkvist og Rasmus, 1955
1954Mio, min Mio, da. 1955
1955Lillebror och Karlsson på taket, da. Lillebror og Karlsson på taget, 1956
1956Rasmus på luffen, da. Rasmus på farten, 1959
1957Rasmus, Pontus och Toker, da. Rasmus, Pontus og Snusser, 1960
1958Barnen på Bråkmakargatan, da. Jonas og Lotte og jeg, 1960
1959Sunnanäng, da. Søndeneng, 1961
1960Madicken, da. Grynet, 1961
1961Lotta på Bråkmakargatan, da. Lotte flytter hjemmefra, 1962
1962Karlsson på taket flyger igen, da. Karlsson på taget flyver igen, 1963
1963Emil i Lönneberga, da. Emil fra Lønneberg, 1964
1964Vi på Saltkråkan, da. Vi på Krageøen, 1965
1966Nya hyss av Emil i Lönneberga, da. Mere om Emil fra Lønneberg, 1966
1968Karlsson på taket smyger igen, da. Verdens bedste Karlsson, 1968
1970Än lever Emil i Lönneberga, da. Han er her endnu - Emil fra Lønneberg, 1970
1973Bröderna Lejonhjärta, da. Brødrene Løvehjerte, 1974
1976Madicken och Junibackens Pims, da. Grynet og lille Splint, 1977
1981Ronja Rövardotter, da. Ronja Røverdatter, 1981

I 1946 blev hun ansat som børnebogsredaktør på sit forlag, Rabén & Sjögren, et job, hun bestred indtil 1970. 1940'erne blev produktive år. Yderligere to Pippibøger udkom, første bind af børnekrimien Mästerdetektiven Blomkvist (1946, da. 1949) og Alla vi barn i Bullerbyn (1947, da. 1949) foruden Nils Karlsson-Pyssling: sagor (1949, da. 1953), bl.a. om et ensomt barn og hans fantasilegekammerat.

I de tre Bulderby-bøger viser Astrid Lindgren en harmonisk og fri barne- og legeverden, som den udfolder sig mellem tre søskendegrupper på landet på en baggrund af "tryghed, varme og venlighed omkring barnet"; sådan udtrykte Astrid Lindgren den voksnes rolle i forhold til barnet i et debatindlæg i 1948.

I debatten stillede hun sig på barnets side i en tid, hvor opdragelse og pædagogik stadig i vidt omfang var autoritær. Også spilopmageren med alle skarnsstregerne, Emil i Lönneberga (1. bind 1963, da. 1964), udfolder sig på en baggrund af harmoni og orden.

De tre bøger om Emils barndom i begyndelsen af 1900-t.s bondesamfund i Småland lever i kraft af den eminente fortællestil, humor og barnlige logik, der gennemlyser voksenverdenen og dens vurderinger.

Hvor Emil er et eksempel på forfatterskabets gode og stærke barn, er hovedpersonen i Mio, min Mio (1954, da. 1955) et af de fortabte, ensomme og ulykkelige børn. Som i Sunnanäng (1959, da. 1961) må barnet her bruge fantasien som tilflugtssted over for en ubærlig virkelighed.

I Mio, min Mio bliver barnet en helt i kampen mellem det gode og det onde, der udspiller sig i Landet i Det Fjerne, et fantasiland, der som altid hos Astrid Lindgren afspejler virkelighedens tab, her igangsat af drengens søgen efter sin far.

Astrid Lindgren. Pippi Langstrømpe.

Astrid Lindgren. Pippi Langstrømpe.

Modstillingen mellem godt og ondt, liv og død, glæde og sorg, angst, mod og fortrøstning er også tema i Bröderna Lejonhjärta (1973, da. 1974), der ligesom Mio, min Mio varierer den klassiske heltemyte. Begge er antikrigsromaner. Læst som psykologiske udviklingsromaner følger de den lille, bange drengs vej til selvtillid.

I Astrid Lindgrens sidste store roman, Ronja Rövardotter (1981, da. s.å.), forener to børn deres fejdende røverfamilier og grundlægger ud fra deres venskab et nyt liv baseret på moral og fællesskab.

De store eksistentielle spørgsmål er fremherskende i forfatterskabets sidste del. "Jeg taler til barnet i mig selv", har Astrid Lindgren udtalt, en beskeden formulering af hendes enestående indlevelse i barnets psyke: dets sprog, følelser, tænkning og grundkonflikter. Forfatterskabet bæres af en særlig balance mellem alvor og dybde, munterhed og lethed.

Astrid Lindgrens betydning for børnelitteraturen kan ikke overvurderes, hverken hvad angår udbredelse — hendes bøger er oversat til over 60 sprog — eller kvalitet.

Astrid Lindgren har desuden skrevet billedbøger, børneviser, film- og teatermanuskripter. Mange af hendes bøger er blevet filmatiseret. Den svenske instruktør Olle Hellbom (1925-82) har i sine film- og tv-versioner i særlig grad ramt den lindgrenske tone; det gælder ikke mindst i filmene om Emil fra Lønneberg (1971-73).

Astrid Lindgren. Den opfindsomme Emil fra Lønneberg på vej ud af det aflåste værksted, som han forvises til, når hans løjer har nået det punkt, de voksne kalder skarnsstreger. Björn Borg (f. 1923) har illustreret efter nøje studier af gården Näs og Vimmerby, som er Astrid Lindgrens barndomsegn. Borgs talent for situationskomik passer perfekt til bøgernes burleske folkelivsskildringer.

Astrid Lindgren. Den opfindsomme Emil fra Lønneberg på vej ud af det aflåste værksted, som han forvises til, når hans løjer har nået det punkt, de voksne kalder skarnsstreger. Björn Borg (f. 1923) har illustreret efter nøje studier af gården Näs og Vimmerby, som er Astrid Lindgrens barndomsegn. Borgs talent for situationskomik passer perfekt til bøgernes burleske folkelivsskildringer.

Filmen om Brødrene Løvehjerte (1977), et højdepunkt i Hellboms produktion, tydeliggør en af forfatterskabets centrale pointer: det nære venskab mellem to børn som afgørende for, at barnet bliver i stand til at møde de store indre og ydre udfordringer.

Efter hendes død hendes død stiftede den svenske regering 2002 Litteraturpriset till Astrid Lindgrens minne, der uddeles årlig til en børnebogsforfatter. Prisen er på 5 mio. svenske kr.

I 2014 udgav Jens Andersen en meget personlig biografi om Astrid Lindgren, Denne dag, et liv, bl.a. baseret på aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos.

Læs et udsnit af e-bogen Han er her endnu - Emil fra Lønneberg her.

Læs et udsnit af e-bogen Brødrene Løvehjerte her.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack: Astrid Lindgren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117127