Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Selma Lagerlöf

Oprindelig forfatter Wivel Seneste forfatter Redaktionen

Selma Lagerlöf fotograferet af Bertil Norberg i sit bibliotek på Mårbacka i Värmland i slutningen af 1920'erne. Mårbacka var forfatterens barndomshjem, men blev solgt i 1888. 1907-09 generhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka. 1919-24 ombyggede hun vha. den nyklassicistiske arkitekt I.G. Clason ejendommen til en statelig svensk herregårdsbygning. Mårbacka udgør et følelsesmæssigt omdrejningspunkt i Selma Lagerlöfs biografi og et inspirerende hjerterum i hendes forfatterskab.

Selma Lagerlöf fotograferet af Bertil Norberg i sit bibliotek på Mårbacka i Värmland i slutningen af 1920'erne. Mårbacka var forfatterens barndomshjem, men blev solgt i 1888. 1907-09 generhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka. 1919-24 ombyggede hun vha. den nyklassicistiske arkitekt I.G. Clason ejendommen til en statelig svensk herregårdsbygning. Mårbacka udgør et følelsesmæssigt omdrejningspunkt i Selma Lagerlöfs biografi og et inspirerende hjerterum i hendes forfatterskab.

Selma Lagerlöf, 20.11.1858-16.3.1940, svensk forfatter. Efter ti år som lærer i den svenske folkeskole debuterede Selma Lagerlöf i 1891 med romanen Gösta Berlings saga.

Generelt er hun som nordisk forfatter en ætling af det moderne gennembrud med den danske kritiker Georg Brandes som åndelig mentor, og mere specifikt er hun en del af 1890'ernes litterære symbolisme i Sverige, hvis hovedskikkelse hun er.

Inspirationen til Selma Lagerlöfs digtning strømmer primært fra hendes første kreds: Värmlands natur og folk og den nære familie på slægtsgården Mårbacka, som tidligt i hendes liv gled familien af hænde.

Annonce

Hun skrev på erindringen om og længslerne knyttet til barndommens tabte land, men også på den vilje, der betød hendes frigørelse som kunstner og kvinde, da hun brød med den på en gang fascinerende og skæbnesvangre patriarkalske dominans, som hun i sit forfatterskab knytter til sin far som konkret biografisk skikkelse, og i videre forstand knytter til det faderlige som omfattende psykologisk kompleks.

I 1909, hvor hun som den første kvindelige forfatter modtog nobelprisen i litteratur, købte hun Mårbacka tilbage, en personlig triumf, der afspejlede en større radikal kønspolitisk indsats i epoken, hvor kvindelige kunstnere markerede sig i den kulturelle og politiske offentlighed.

For Selma Lagerlöf skete dette gennem sproget. "Digtningen er min eneste passion," skrev hun. Den lykke, digtningen var for hende, men også den pris, hun betalte for at skrive, vidner hendes forfatterskab om med sit vitale og sanselige nærvær, sin moralske dybde og sin kredsen om det enkelte menneskes samvittighed og skyld, personlige offer og død.

Efter den kalejdoskopiske romantiske pastiche om kavaleren Gösta Berling fulgte de store ideologikritiske romaner Antikrists mirakler (1897) og Jerusalem 1-2 (1900-01), sidstnævnte et udvandrerepos, hvor ekstatisk religiøs vækkelse stilles over for kærlighedens nødvendighed og slægtsfølelsens bærekraft i sekelskiftets tidehverv.

Dette skisma mellem skrøbelig kærlighed, ideal fordring og hensynsløs frigørelse fortolkes særligt inspireret i den lille kunstnerroman En herrgårdssägen (1899) og den historiske kriminalroman Herr Arnes penningar (1903), der sammen med essay- og novellesamlingerne Osynlige länkar (1894), Kristuslegender (1904) og En saga om en saga och andra sagor (1909) danner forfatterskabets gennembrudsfase.

En særstatus i forfatterskabet har børnebogen Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige (1906-07), som hun skrev på opfordring fra den svenske folkeskole. Bogens dannelsesperspektiv, hvor den uvorne knægt Nils forvandles til en lille nisse, der lærer ikke alene sit land, men også "naturens sprog" at kende ved at tage plads i Morten Gases bløde dun, har sat en kvalitativ norm for, hvordan børnebøger kan skrives.

Porten til et produktivt, men også krisefyldt tiår af Selma Lagerlöfs liv og forfatterskab åbnedes med romanen Liljecronas hem (1911), der fulgtes op med de moralsk anfægtende og sjælerystende romaner Körkarlen (1912), Kejsarn av Portugallien (1914) og Bannlyst (1918), sidstnævnte skrevet under indtryk af 1. Verdenskrigs grusomheder.

Dybden i fortolkningen af forholdet mellem frigørelse, skyld og soning i romanerne Körkarlen og Kejsarn av Portugallien har i forfatterens umiddelbare samtid en parallel hos digtere som Fjodor Dostojevskij og Joseph Conrad.

I et æstetisk, stedvis bevidsthedsstrømmende sprog, der bærer omfattende symboldannelser med sig, og i højspændte dialoger konfronterer Selma Lagerlöf menneskets dødsdrift med menneskets lutrede eros og kærlighedsvilje som et ubrydeligt psykologisk og eksistentielt paradoks i tilværelsen. Sideløbende med disse bærende romaner i forfatterskabet skrev hun en række små fortællinger, selvbiografiske og kønspolitiske essays, samlet i Troll och människor 1-2 (1915, 1922) og Höst (1933).

To værkrækker betegner forfatterskabets sidste monumentale fase, romantrilogien: Löwensköldska ringen (1925), Charlotte Löwensköld (1925) og Anna Svärd (1928), og erindringstrilogien: Mårbacka (1922), Ett barns memoarer (1930) og Dagbok för Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf (1932).

Romantrilogien er et gustaviansk slægtspanorama, hvor sanselig og forsagende kærlighed brydes omkring de kvindelige hovedpersoner Charlotte Löwensköld og Anna Svärd, hvis frigørelsesprojekter er romanernes egentlige ærinde. Sidstnævnte er forfatterens kunstneriske testamente.

De tre erindringsbind er skrevet som Selma Lagerlöfs skabelsesmyte og rummer med afstandens indsigt nøglen til det øvrige forfatterskab og dets centrale scener. Foruden at være slægts- og kulturhistoriske tilbageblik er erindringerne tillige personlige vidnesbyrd om den forvandling af kærligheden og det erotiske, der for Selma Lagerlöf var forudsætningen for forløsningen af de visionære digteriske evner og det sprog, hvis mangfoldige stilistiske og æstetiske udtryk, magiske passager og billedskabende kraft tilsammen danner baggrunden for hendes litterære verdensry.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Wivel: Selma Lagerlöf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113790