Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knut Hamsun

Oprindelig forfatter OERo Seneste forfatter Redaktionen

Knut Hamsun. I 50-års-alderen blev Hamsun anbragt på en piedestal og dyrket som litterær vejviser. Omtrent samtidig ændrede hans forfatterskab karakter fra intens subjektiv prosa til brede, realistiske samfundsskildringer med udviklingskritisk tendens.

Knut Hamsun. I 50-års-alderen blev Hamsun anbragt på en piedestal og dyrket som litterær vejviser. Omtrent samtidig ændrede hans forfatterskab karakter fra intens subjektiv prosa til brede, realistiske samfundsskildringer med udviklingskritisk tendens.

Knut Hamsun, egl. Knud Pedersen, 4.8.1859-19.2.1952, norsk forfatter, central foregangsfigur inden for den europæiske prosamodernisme.

Med Sult (1890) og Mysterier (1892) bidrog Knut Hamsun på afgørende vis til opbruddet fra 1880'ernes realisme og introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på "det ubevidste sjæleliv".

Senere vendte han sig mod samfundet, og i en række bredt anlagte, socialsatiriske romaner går han til angreb på "den nye tid" og fremhæver et førkapitalistisk bondesamfund som aktuelt alternativ. Idealiseringen af bonden nåede sit højdepunkt i Markens Grøde (1917), som indbragte ham nobelprisen i litteratur i 1920.

Annonce

Under påvirkning af bl.a. Arthur Schopenhauer, Friedrich Nietzsche og August Strindberg gav Hamsun allerede tidligt udtryk for antiliberale og antidemokratiske idéer. Disse idéer udvikledes til et reaktionært samfundssyn, og i 1930'erne gav han sin støtte til Nasjonal Samling.

I krigsårene 1940-45 støttede han besættelsesmagten. Herostratisk berømt er nekrologen over Adolf Hitler, maj 1945. Under retsopgøret blev han dømt skyldig i landsforræderi.

Før krigen var Knut Hamsun en af Norges mest elskede forfattere, og hans handlinger under krigen gav stødet til nogle af de hedeste debatter, man har haft i norsk kulturliv.

Hans standpunkt herskede der ikke tvivl om. Diskussionen har gået på, om det kan lade sig gøre at skelne mellem politikeren og digteren Hamsun. At han også i sin digtning giver udtryk for reaktionære politiske idéer kan ikke benægtes.

I Norge regnes han for en af de vigtigste stilfornyere i prosaen. Som naturskildrer og kærlighedsdigter hører han også til de vigtigste. I centrum af hans forfatterskab står en landstrygerfigur, som optræder i forskellige forklædninger — enten som intellektuel outsider eller som folkelig vagabond. I kontrast til landstrygerens rodløse tilværelse sættes gerne et harmonisk og naturbundent liv i afsides landdistrikter i Norge.

Værker
1889Fra det moderne Amerikas Aandsliv
1890Sult
1892Mysterier
1893Redaktør Lynge
1893Ny Jord
1894Pan
1895Ved Rigets Port
1896Livets Spil
1898Aftenrøde
1898Victoria
1902Munken Vendt
1903I Æventyrland
1903Dronning Tamara
1904Det vilde Kor
1904Sværmere
1906Under Høststjærnen
1908Benoni og Rosa (dobbeltroman)
1909En Vandrer spiller med Sordin
1912Den sidste Glæde
1913Børn av Tiden
1915Segelfoss By
1917Markens Grøde
1920Konerne ved Vandposten
1923Siste Kapitel
1927Landstrykere
1930August
1933Men Livet lever
1936Ringen sluttet
1949Paa gjengrodde Stier

Knut Hamsun er født i Gudbrandsdalen. Faderen var skrædder, og moderen var af gammel bondeæt.

Da Knut var tre år, flyttede familien til Nordland. Her tilbragte han det meste af sin barndom. I fem år var han i tjeneste hos en morbror, som holdt ham hårdt.

Erfaringerne fra denne tid påvirkede ham gennem hele livet. Det gjorde den storslåede natur også. Store dele af forfatterskabet er tæt knyttet til det nordlige Norge.

Efter konfirmationen begav han sig på vandring og forsøgte sig inden for forskellige erhverv: som ekspedient, bissekræmmer, skomagerlærling, skolelærer, betjent og vejarbejder.

I 1880'erne opholdt han sig i to perioder i Amerika, hvorfra han i 1888 vendte tilbage og drog til København.

Han var tiltrukket af brødrene Edvard og Georg Brandes og færdigskrev gennembrudsromanen Sult, som udkom på Philipsens forlag i København sommeren 1890.

Sult er historien om en ung digter, der går rundt i Kristiania og sulter. Den handlingsfattige roman er imidlertid blottet for social kritik; det er de følelser og handlinger, sulten udløser, forfatteren er optaget af.

På forunderlig vis virker det, som om hovedpersonen ønsker at forblive i sulttilstanden. En drift mod undergang holdes i skak af en stærk overlevelsesvilje.

Samme år publicerede Hamsun artiklen "Fra det ubevidste Sjæleliv". Her, og i tre foredrag året efter, udformede han et program for en ny, subjektiv digtning, som lægger vægt på "modsigelserne" i det moderne menneskes sjæleliv.

I Mysterier rendyrkes dette program. Om romanens undergangsdømte hovedperson, Johan Nilsen Nagel, hedder det, at han er en "levende Modsigelse". Han betegner sig selv som en "Tilværelsens Udlænding". Outsiderproblematikken er drevet til det yderste i Mysterier. Og livet skildres som et socialt teater, som humbug og blændværk.

I 1890'erne udgav Knut Hamsun desuden de to prosalyriske kærlighedsromaner Pan (1894) og Victoria (1898). Handlingen i den første udspiller sig i Nordland, hvor løjtnant Thomas Glahn forelsker sig i handelsmandens datter Edvarda. Forholdet er dømt til at mislykkes, fordi Glahn elsker drømmen om kærligheden højere end pigen. I Victoria — en roman om kærlighed på tværs af klasseskel — vælger også Johannes, møllerens søn, drømmen og poesien frem for at realisere kærligheden.

Til 1890'er-produktionen hører ligeledes den Nietzsche-inspirerede skuespiltrilogi: Ved Rigets Port (1895), Livets Spil (1896) og Aftenrøde (1898). I en mellemperiode af forfatterskabet på 12-14 år udgav Hamsun bøger af forskellig art: novellesamlinger, skuespil, folkelivsskildringer, en rejseskildring fra Kaukasus, I Æventyrland (1903), og en enkelt digtsamling, Det vilde Kor (1904).

De betydeligste værker fra denne tid er de to første bind i Hamsuns første vandrertrilogi: Under Høststjærnen (1906) og En Vandrer spiller med Sordin (1909), hvor hovedpersonen bærer forfatterens oprindelige navn, Knud Pedersen. På ny står en ulykkelig kærlighedshistorie i centrum, men den tager farve af en personlig alderdomsproblematik og en længsel tilbage til barndommens landskab.

Romanen Sult var skrevet på en skrækblandet fascination af det moderne byliv. Nu kom forfatterens ubehag ved den "overciviliserede" by stadig stærkere til udtryk. Som privatperson drog han konsekvensen. Efter at have giftet sig for anden gang flyttede han nordpå og slog sig ned som bonde i sin barndoms bygd.

Læs også om Knut Hamsun i Store norske leksikon

Forfatterskabet tog samtidig en ny vending. Med dobbeltromanen Børn av Tiden (1913) og Segelfoss By (1915) vendte han ryggen til den subjektive digtning. Romanerne giver en satirisk skildring af industrialiseringens negative følger for et lille nordnorsk bygdesamfund.

I Markens Grøde (1917) hyldes bondesamfundet i bibelske vendinger. Realismen transformeres til myte, og romanen toner ud i lykkelig harmoni. I de pessimistiske og blodigt-ironiske romaner Konerne ved Vandposten (1920) og Siste Kapitel (1923) viser forfatteren på ny vrangsiden af "den nye tid" frem.

I Knut Hamsuns betydeligste alderdomsværk, den anden vandrertrilogi — Landstrykere (1927), August (1930) og Men Livet lever (1933) — er kritikken ligeledes klar, men tonen er mere munter. August, en eventyrlig skrønemager og talerør for "den nye tid", er i al sin uskyld en af digterens mest sammensatte personer. Det skønlitterære forfatterskab afrundes med desillusionsromanen Ringen sluttet (1936).

Efter krigen udgav Knut Hamsun Paa gjengrodde Stier (1949) — et forsvarsskrift i dagbogsform, som med al tydelighed viser, at Hamsun beholdt sine digterevner helt frem til oldingealderen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Øystein Rottem: Knut Hamsun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88534