• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William Blake

Oprindelig forfatter IbJo Seneste forfatter Redaktionen

William Blake, 28.11.1757-12.8.1827, britisk digter, maler og gravør.

William Blake er en ener i britisk romantik, både en gammeltestamentlig profet ud fra mottoet: "Ethvert redeligt menneske er en profet" og tillige forud for sin tid, idet han i digterisk-visionær form med sin radikale kritik af den moderne verden foregreb indsigter hos så forskellige tænkere som Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud.

William Blake opponerede ikke blot imod den industrielle revolutions "sataniske fabrikker" og arbejderens fremmedgørelse over for sit eget arbejde, men også imod britisk erfaringsfilosofi (empirisme) og imod oplysningsårhundredets fremhævelse af det abstrakte og generelle på det konkrete, sanselige livs bekostning.

Annonce

Billedkunst

Som kunstner formåede han i sjælden grad at forene håndens og åndens arbejde, idet han både skrev, illustrerede og for en stor dels vedkommende også trykte sine værker selv. Hans livsværk blev imidlertid miskendt af et flertal af hans samtidige. Efter udstået læretid i kobberstikkeren James Basires værksted (1772-79) ernærede han sig som gravør, omend størstedelen af tiden ret kummerligt.

William Blakes tilhørsforhold til en politisk radikal, overvejende frikirkelig håndværkerkultur fik betydning for udviklingen af hans religiøst-mystiske verdensanskuelse med dens fjendtlige holdning til enhver lovreligion og dens understregning af enheden/ligheden mellem Gud og menneske ("the human form divine").

Ved hjælp af en speciel ætseteknik fremstillede han i sine illuminerede bøger tekst og illustration under ét på basis af kobberplader; senere farvelagdes med vandfarver, så hvert eksemplar af en bog fremstod som et unikt kunstværk.

Som billedkunstner var han især inspireret af gotikken, af klassisk kunsts dyrkelse af det nøgne menneskelegeme, middelalderens illuminerede håndskrifter og barokkens emblembøger. Hans symbolske figur- og historiemaleri kom til at spille en vigtig rolle for de engelske prærafaelitter.

Forfatterskab

I Songs of Innocence and of Experience (ca. 1784-ca. 1805, udvalg på da. i Sange om uskyld og erfaring og andre digte, 1978) ville William Blake beskrive "menneskesjælens to modsatte tilstande".

De kristent-pastorale billeder og det barnlige lystprincip i uskyldssangene modsvares af det ironisk-satiriske perspektiv og den sociale og erotiske dæmoni i erfaringsverdenen.

Satiren The Marriage of Heaven and Hell (1790-ca. 1793, på da. i William Blake: Udvalgte skrifter, 1970) blander prosa og vers, ekstravagant-fantastiske stykker og knappe fyndord ("Helvedes ordsprog"), og han vender gængs engle- og djævlevisdom på hovedet ved at gøre djævlene til positive identifikationsfigurer.

I de "profetiske" bøger udvikler William Blake sit eget mytologiske system: The French Revolution (1791), America (1793?), Visions of the Daughters of Albion (1793), Europe (1794), The First Book of Urizen (1794), The Book of Ahania (1795), The Song of Los (1795), The Book of Los (1795) mfl. Senere udbygges mytologien i tre store episke digte: "The Four Zoas" (1795/96-1807?), "Milton" (ca. 1800-08?) og "Jerusalem" (ca. 1804-ca.1820).

De ødipale kampe mellem fader- og sønnefigurer i de tidlige profetier — inspireret af Den Franske Revolution — afløses hos den sene Blake af en større koncentration om Jesus-skikkelsen som bogstavelig befrier og budbringer om de sidste tider. Og Albions (Englands, menneskehedens) opvågnen efter en tusindårig, dødlignende søvn markerer i alle tre tekster et afgørende apokalyptisk vendepunkt.

Et dansk udvalg af William Blakes skrifter findes i Syner og Fakta (1987).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johansen: William Blake i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48049