Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alex Haley

Oprindelig forfatter KDal Seneste forfatter Redaktionen

Alex Haley, 11.8.1921-10.2.1992, afroamerikansk forfatter. I sin historiske roman Roots: The Saga of an American Family (1976, da. Rødder: en sort families saga, 1977) fortalte Alex Haley på grundlag af 12 års kildestudier sin families historie på mødrene side tilbage til Afrika.

Bogen, som i 1977 blev omskabt til tv-serie, vakte en uhyre interesse for kultur- og slægtshistorie i USA. David Stevens færdiggjorde og udgav i 1993 Alex Haley's Queen: the Story of an American Family (da. Alex Haleys Queen: en amerikansk families saga, 1994), en parallelhistorie til Rødder med historisk perspektiv på Haleys fædrene side.

I 1965 var Alex Haley pennefører på den sorte muslimske leder Malcolm X's selvbiografi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Katrine Dalsgård: Alex Haley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88122