• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mark Twain

Oprindelig forfatter JNoGr Seneste forfatter Redaktionen

Mark Twain.  Udateret fotografi.

Mark Twain. Udateret fotografi.

Mark Twain, pseudonym for Samuel Langhorne Clemens, 30.11.1835-21.4.1910, amerikansk forfatter.

Mark Twain er amerikansk litteraturs største humorist og efter manges mening væsentligste forfatter.

Han voksede op i Missouri i en hverdag præget af raceadskillelse og slaveri. På grund af faderens død kom han som 12-årig i lære som bogtrykker, senere arbejdede han som lods på Mississippi River.

Annonce

Da Den Amerikanske Borgerkrig brød ud, drog han til Nevada, skildret i Roughing It (1872, da. uddrag i Udvalgte Skitser, 1874).

Efter en tid som sølvgraver begyndte han i 1863 at skrive under mærket "Mark Twain" (et lodsudtryk) for avisen i Virginia City og blev kendt for fortællingen "Jim Smiley and His Jumping Frog" (1865), der med sit dagligdags amerikanske blev starten på et oprør mod den britiske sprogbrug i amerikansk litteratur.

En rejse til middelhavslandene førte til salgssuccesen The Innocents Abroad (1869, da. Naive Reisende, 1878), en samling humoristisk-kritiske rejseartikler, der fortsatte opgøret med snobberiet for den europæiske arv. Indtrykket af den gamle verden som en idealiseret "støvbunke af nyttesløs fortid" forstærkedes af senere rejser, beskrevet i A Tramp Abroad (1880).

I sin første roman, The Gilded Age (1873, da. Forgyldt, 1886), der havde C.D. Warner (1829-1900) som medforfatter, angreb Mark Twain, hvad han anså for sin materialistiske samtid. Han følte, at han havde mistet væsentlige værdier siden sin barndom, og dette tab blev et tema i forfatterskabets hovedværker.

De tæller The Adventures of Tom Sawyer (1876, da. Lille Toms Æventyr, 1879, uforkortet udg. 1961), der igennem drengeøjne anskuer civilisationen; The Prince and the Pauper (1882, da. Fyrsten og Tiggeren, s.å.) om klassefordomme og folkets naivitet, og erindringerne i Life on the Mississippi (1883, da. Fra Mississippifloden, s.å.).

Endvidere naturligvis The Adventures of Huckleberry Finn (1884, da. Huck Finns Hændelser, 1885), et hovedværk i amerikansk litteratur, og The Tragedy of Pudd'nhead Wilson (1894, da. En Dråbe Negerblod, 1968). Bøgerne har alle unge, snusfornuftige hovedpersoner, som forkaster forskelsbehandling og racisme.

Mark Twains interesse for opfindelser og fornyelse, ikke mindst af forstenede institutioner, demonstreres i A Connecticut Yankee in King Arthur's Court (1889, da. En Yankee hos Ridderne om det runde Bord, 1890), hvor en 1800-tals amerikaner i år 528 prøver at begå sig i det feudale England. Romanen efterlader ingen tro på fremskridt gennem uddannelse og teknisk udvikling.

Men selv investerede Twain en formue i en "fremtidens" sættemaskine og gik fallit som godt 50-årig. Han betalte sin gæld ved at tage på en foredragsturné, der gjorde ham kendt i Australien, Indien og Sydafrika. Rejsen er beskrevet i den antiimperialistiske Following the Equator (1897, engelsk titel More Tramps Abroad).

Efter et næsten tiårigt, selvvalgt eksil, hovedsagelig i Europa, vendte Mark Twain tilbage til USA i 1900. I hans sidste udgivelser, som novellen "The Man that Corrupted Hadleyburg" (1900), det filosofiske essay What Is Man? (1906) og den ikke færdiggjorte roman The Mysterious Stranger (1916, uforkortet udg. 1969), er der en understrøm af bitterhed og misantropi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Nordby Gretlund: Mark Twain i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175501