• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Doris Lessing

Oprindelig forfatter PKaa Seneste forfatter keuner

Dorris Lessing modtog i 2007 nobelprisen i litteratur.

Dorris Lessing modtog i 2007 nobelprisen i litteratur.

Doris Lessing, 22.10.1919-17.11.2013, britisk forfatter, født i Persien (Iran) og opvokset i Rhodesia (nuv. Zimbabwe), hvorfra hun 1949 emigrerede til England. Debutromanen The Grass is Singing (1950, da. Græsset synger, 1952) er blandt hendes bedste bøger, en tæt skildring af racisme, bornerthed og seksuel frustration på en poor-white farm i Rhodesia, der ligner Doris Lessings barndomshjem.

Selvbiografisk inspireret er også romanserien Children of Violence (da. Børn af vold), der omfatter Martha Quest (1952, da. 1977), A Proper Marriage (1954, da. Et ordentligt ægteskab, 1978), A Ripple from the Storm (1958, da. En krusning efter uvejret, 1979), Landlocked (1965, da. Dødvande, 1980) og The Four-Gated City (1969, da. Byen med de fire porte, 1981).

Hvor de første bind lidt tørt socialrealistisk behandler kvindeliv og kønsrelationer i Rhodesia fra 1930'erne til 1950'erne og beskriver det kommunistiske miljø, Doris Lessing var del af, brydes formen i det sidste bind. Martha har her gjort sig fri af Afrika, ægteskab og kommunisme og indgår i en fremtidsvision af London, hvor storbyen i stedet for at være utopiens sted viser sig som indbegrebet af 1900-t.s selvødelæggelsestrang.

Annonce

Ind imellem bindene i Children of Violence skrev Doris Lessing et andet hovedværk, The Golden Notebook (1962, da. Den gyldne bog, 1975), hvor sprængningen af udviklingsromanens format og refleksion over skriveprocessen står centralt. Hovedpersonen Anna Wulfs forsøg på at forstå sit liv præsenteres i teksten som fem notesbøger og et romanudkast, der overlapper og modsiger hinanden, og hvor den litterære bestræbelse — forsøget på at almengøre og kommunikere oplevelsen — skildres som livsnødvendig for afbalancering og dannelsen af modvægt til depressionens kaos.

En lignende trosbekendelse til litteraturen er indeholdt i essayet A Small Personal Voice fra 1959, der priser 1800-t.s store romantradition for at kunne fremstille det almene uden at undertrykke det individuelle.

Sammenbrud, krise og galskab er tema i Briefing for a Descent into Hell (1971, da. Instruks om nedstigning til helvede, 1985), der er påvirket af R.D. Laings skrifter om skizofreni, men også af persisk og indisk sufitradition og dens forestillinger om, at man ved uden modstand at lade sig gennemstrømme af kaos kan bryde igennem til en højere virkelighed og erkendelse.

Varianter af temaet gennemspilles i The Summer Before the Dark (1973, da. Sommeren før mørket, 1974), der kredser om kvindelig midtlivskrise og depression, og i mere ambitiøs skala i den tungbenede "space-fiction"-serie Canopus in Argus: Archives, der udkom mellem 1979 og 1983 og bl.a. omfatter Shikasta (1979, da. 1980), The Marriages between Zones Three, Four, and Five (1980, da. Ægteskaberne mellem Zone Tre, Fire og Fem, 1981) og The Sirian Experiments (1981, da. De sirianske eksperimenter, 1982). Her bliver det ydre rum skueplads på et højere niveau for kampe mellem godt og ondt, skabertrang og ødelæggelse.

I tekster fra 1980'ernes slutning og 1990'erne vender Doris Lessing tilbage til ældre formater — til Afrika-reportagen og opvæksthistorien i African Laughter: Four Visits to Zimbabwe (1992) og erindringsværket Under my Skin (1994, da. Under huden, 1996), og til den dystopiske samtidsskildring i romaner som The Good Terrorist (1985, da. Den gode terrorist, 1986) og The Fifth Child (1988, da. Det femte barn, 1989), hvor storbybørn og -unge fremstår som modernitetens svar på middelalderens djævle.

Ved siden af sine til tider noget uformelige romaner har Doris Lessing karrieren igennem skrevet noveller og essays, der ofte er mere præcise og hårdtslående end de længere tekster. Afrika-noveller fra to årtier er samlet i African Stories fra 1964, de fleste med engelsk tematik i Collected Stories fra 1978, og Doris Lessings bedste nyere korttekster findes i London Observed (1992, da. Forsvar for undergrundsbanen, 1993).

Walking in the Shade (1996, da. Vandring i skygge, 1998) fortsætter erindringsprojektet fra Under huden, ligesom Ben, in the World (2000) fortæller videre om det skrækkelige femte barns opvækst til teenager.

Love, Again (1996, da. Kærlighedens teater, 1999) beretter omstændeligt om lettere geriatriske forelskelsers omslag i depression, og i Mara and Dann (1999, da. Mara og Dann, 2001) vender Doris Lessing tilbage til fremtiden og skuer den som økologisk katastrofe og ny istid.

Hendes sortsyn udfolder sig også i The Sweetest Dream (2001), der er et opgør med alt, der har med 1968 at gøre, fra fri kærlighed og swinging London til solidaritet med den tredje verden.

Doris Lessing modtog flere æresbevisninger for sit forfatterskab og engagement. Bl.a. modtog hun 2001 Prince of Asturias Award og i 2007 nobelprisen i litteratur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Kaarsholm: Doris Lessing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116092