• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigurd Vasegaard

Oprindelig forfatter LStad Seneste forfatter Redaktionen

Sigurd Vasegaard, 11.11.1909-7.7.1967, dansk maler og grafiker, 1935-48 g.m. Gertrud Vasegaard. Efter uddannelse på Kunstakademiet 1931-34 hos bl.a. Aksel Jørgensen boede Sigurd Vasegaard fra 1935 til sin død på Bornholm.

Vasegaard blev særlig kendt som grafiker. Med sine illustrationer til SaxosThe History of Amleth (1954), Vølvens spådom (1957) og Saxos Danmarks Riges Krønike (udgivet 1970) med 185 træsnit skabte han hovedværker i dansk bogillustrationskunst.

Hans karakteristiske træ- og linoleumssnitteknik med de ubrudte linjer i stramme vandrette og lodrette forløb tilførte motiverne en monumental dimension.

Annonce

Sigurd Vasegaard var medlem af Corner og Høstudstillingen 1937-46 og Grønningen fra 1958. Han modtog Eckersbergs Medalje 1964.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbeth Stadshil: Sigurd Vasegaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178696