• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Cagney

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4069/=ud_a_109935.mp3?revision=2

James Cagney havde rollen som aggressiv og uberegnelig gangster i en række Hollywood-producerede film i 1930'erne og 1940'erne. I filmen Hvidglødende (1949) spillede han bl.a. sammen med Virginia Mayo.

James Cagney havde rollen som aggressiv og uberegnelig gangster i en række Hollywood-producerede film i 1930'erne og 1940'erne. I filmen Hvidglødende (1949) spillede han bl.a. sammen med Virginia Mayo.

James Cagney, 1899-1986, amerikansk skuespiller og en af Hollywoods centrale stjerner i 1930'erne og 1940'erne.

Dynamisk, adræt og med farlige smil og maskingeværhurtige replikker spillede James Cagney underverdenens typer i alle afskygninger fra gennembruddet i The Public Enemy (1931, Samfundets Fjende nr. 1) til White Heat (1949, Hvidglødende).

Uden for gangstergenren portrætterede Cagney med lune og vitalitet Broadwaystjernen George Michael Cohan (1878-1942) i Yankee Doodle Dandy (1942).

Annonce

Cagney trak sig tilbage i 1961, frustreret og nedslidt efter sin verbalekvilibristiske rolle i Billy Wilders berlinske koldkrigskomedie One, Two, Three (1961, En, to, tre og et lillebitte hop), som med årene har fået kultstatus i Tyskland.

James Cagney gjorde i 1981 comeback med al sin gamle udstråling i behold i Miloš FormansRagtime.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: James Cagney i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53459