Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elizabeth Taylor

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Paul Newman og Elizabeth Taylor i filmen

Paul Newman og Elizabeth Taylor i filmen "Kat på et varmt bliktag" (1958), baseret på Tennessee Williams' skuespil.

Elizabeth Taylor, 27.2.1932-23.3.2011, britisk-amerikansk skuespiller.

Elizabeth Taylor fik gennembrud og stjernestatus med Lassie Come Home (1943, Lassie vender Hjem) og National Velvet (1944).

Hendes særlige evne for det emotionelle drama sås første gang i A Place In The Sun (1951, En plads i solen) og i mere modnede karakterer i Cat On a Hot Tin Roof (1958, Kat på et varmt bliktag) og Suddenly, Last Summer (1959, Pludselig sidste sommer).

Annonce

Elisabeth Taylor har desuden med temperament spillet sarkastisk intrigante typer i fx Reflections in a Golden Eye (1967, Glimt i et gyldent øje), Zee & Co. (1972, X, Y og Zee) og i tv-filmen Sweet Bird of Youth (1989, Ungdoms søde fugl).

Af hendes otte ægteskaber har de to med Richard Burton 1964-74 og 1975-76 haft betydning for karrieren. Parret indspillede ti film sammen, bl.a. Cleopatra (1963), Who's Afraid of Virginia Woolf? (1966,Hvem er bange for Virginia Woolf?), som hun fik en Oscar for, og The Taming of the Shrew (1967, Trold kan tæmmes).

Elizabeth Taylor og Richard Burton, som hun var gift med to gange. Foto fra 1966.

Elizabeth Taylor og Richard Burton, som hun var gift med to gange. Foto fra 1966.

Desuden huskes hun i Father of the Bride (1950, Brudens far), Ivanhoe (1952), Giant (1956, Giganten) og for sin første Oscar-rolle i Butterfield 8 (1960, Ikke for penge).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Elizabeth Taylor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170176