• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christopher Reeve

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Christopher Reeve (tv.) og Christopher Plummer i Somewhere In Time, 1980.

Christopher Reeve (tv.) og Christopher Plummer i Somewhere In Time, 1980.

Christopher Reeve, 25.9.1952-10.10.2004, amerikansk skuespiller. Christopher Reeve fik sit gennembrud i rollen som Superman (1978) og blev stjerne i dens tre efterfølgere (1980, 1983, 1985). Christopher Reeve havde tillige seriøse roller i bl.a. Deathtrap (1982, Dødsfælden) og The Remains of the Day (1993, Resten af dagen).

Han var en habil pilot og krydsede to gange Atlanten solo. Den 27.5.1995 blev Reeve lammet fra halsen og ned efter en rideulykke. Trods dette handicap spillede han enkelte roller på tv, bl.a. nyfilmatiseringen af Alfred HitchcocksRear Window (1998, Skjulte øjne), hvor et brækket ben fra den oprindelige udgave med James Stewart med betydelig effekt blev konverteret til Reeves autentiske fysiske forfatning. Han instruerede også et par film.

Christopher Reeve i Superman.

Christopher Reeve i Superman.

Christopher Reeve var gift to gange og efterlod sig et par børn fra sit første ægteskab. Han har intet gravsted, idet hans aske i stedet blev spredt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Christopher Reeve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149411